Springers Karla Carlis
Personligt
Navn: Karla
Født: 11. juni 2014
Køn: 0,1 (hun)
Race: Dværgvædder
Farve: Madagascar kappetegnet
Opdrættet hos: Stald Springer (Signe Skelbæk)
Mor til: Ingen
Højre øre: 2032
Venstre øre: 034
Om Karla
Karla er min lille, fine kanin. Efter længe at have ønsket mig en kanin fra Signe, opfyldte Karla endelig dette ønske. Hun er ikke så stor, men er en rigtig nysgerrig lille pige. Det første, hun gør, når høhækken bliver fyldt, er at hoppe op på den og sidde der og spise i stedet for at stå nede på bunden, som de andre kaniner gør. I selen og i løbegården er hun også fuld af energi og elsker at badutte rundt og stå på bagben. Hoppen har vi ikke fået gjort det i, men hvis jeg bare fik taget mig sammen, tror jeg hun ville være helt fin til det. Hun har i hvert fald bagbenene til et fint afsæt, og nysgerrigheden er der bestemt. Hun er også efter ChriStoffer, som er en super hopkanin. I en periode havde jeg en del problemer med Karla. Jeg havde svært ved at få hende ud af buret og ud af løbegården, og hun virkede meget bange og utryg, ligegyldigt hvad jeg gjorde. Hun var aldrig aggressiv, men det var bestemt ikke sjovt at se en kanin så utilpas. Heldigvis ændrede det sig brat, da hun rundede 1 år. Jeg havde brugt meget tid på at gøre hende tryg, og så tror jeg samtidig, alderen også gjorde, at hun faldt mere til ro. I dag er hun rigtig kælen og kontaktsøgende, og det er skønt at se hende så afslappet. Karlas navn kom helt tilfældigt. Jeg sad i vores sommerhus i Tyrkiet og kiggede på de billeder af Karla, som Signe havde sendt, og så faldt navnet Karla mig ind. Jeg synes, Carlis lød meget naturligt med Karla, og på den måde har hun også en del af en jeg holder af i sit navn. |