Så blev det tid til at skrive igen. Nu er det også et år siden, bloggen sidst blev opdateret, så det var også på tide. Det går rigtig godt for tiden, og der sker meget forskelligt. Jeg vil prøve at ridse de vigtigste ting op.
Sommeren 2015 blev jeg student efter 3 gode år på Sankt Annæ Gymnasium. Det var en skøn tid, og jeg nød sommeren. Nu er jeg i gang med mit sabbatår, så i august måned startede jeg som studentermedhjælper på et patientrelateret forskningsprojekt på Rigshospitalet. Det er et super spændende job, hvor jeg har lært en del af at være ansat. Det er dog kun 1-2 dage om ugen, jeg er på Rigshospitalet, så derfor fik jeg i oktober 2015 et job som lærervikar på Måløvhøj Skole.
Det er også et helt fantastisk job, som jeg er virkelig glad for at have. Jeg fik kort tid efter ansættelsen tilbuddet om at undervise skolens 3. klasser fast i musik resten af skoleåret, og det takkede jeg ja til. Det har været utrolig sjovt, men til tider også lidt udfordrende. I oktober måned blev jeg også ansat som babysitter hos min fars venner. De har to små børn på 1 og 3 år, som jeg passer ca. 1-2 gange ugentligt efter at have arbejdet som vikar. I starten gik det ikke så godt, fordi den yngste havde meget nemt til tårer, men nu går det også forholdsvis problemfrit.
Jeg er i marts (for en måned siden) blevet ansat i et plantecenter i Valby, hvor jeg er hver anden weekend. Der arbejder jeg sammen med min veninde fra gymnasiet og min fars kæreste, hvilket er ret hyggeligt.
Så arbejde mangler jeg i hvert fald ikke noget af. Det er rart at få sparet sammen til studiet og til at flytte hjemmefra en dag i fremtiden.
Jeg regner med at starte på KU til sommer, men jeg er endnu ikke afklaret med, hvad jeg vil.
På kaninfronten er der også sket en del. Lige inden jeg blev student, fik vi hos min far to skønne løvevæddere hjem fra Brit Torp. En siameser blå hun og en isabella han. Begge var kælne og kontaktsøgende. Desværre skete det forfærdelige i februar 2016, at naboens hunde slap gennem indhegningen og gik amok på Lille-Skids bur. Han er røget ud af buret, og så ved vi ikke, hvad der er sket derfra. Der var intet blod eller pels, og da der var sne, kunne vi se hans spor i haven. Vi ledte hver dag i en uge og satte løbesedler op i området, men desværre uden held. Det var virkelig en trist episode, og han var en helt fantastisk kanin med det bedste temperament. Haven er nu blevet ekstra godt sikret, men vi får desværre aldrig vores kanin igen.
Vi besluttede noget tid efter at lede efter en ny løvevædderhan, men det var en del svære, end jeg havde regnet med. Der er stort set ingen løvevædderavlere i DK, og jeg skrev på forskellige grupper uden held. En dag fik jeg dog svar fra Rebecca Ærengren fra Jylland. Hun havde en blå han til salg, som var et par måneder gammel. Så jeg tog toget til Fredericia og hentede det lille myr. Det var dog ikke helt, som jeg havde håbet på. Han var meget skræmt og nervøs. Han er på ingen måde aggressiv, men det virker som om, han slet ikke har haft nok kontakt. I starten troede vi, det var fordi han var nervøs efter transporten, men eftersom det fortsatte i et par uger, kunne vi godt udelukke den ide. Han bliver i dag nusset og holdt hver dag, og vi er meget opmærksomme på at få ham gjort tryg ved os. Han er en rigtig sød kanin, men det er bare rigtig ærgerligt, at vi ikke fik det, vi havde regnet med. Det går dog hele tiden fremad, og jeg håber inderligt, at han bliver helt kælen og rolig. Vi har kaldt ham for Indigo på grund af den blå pelsfarve.
Jeg fik samtidig et svar fra Eva-Lena Klein fra Sverige, om at hun havde flere voksne løvevæddere til salg, så efter lidt overtalen kørte vi til Sverige og kiggede på kaniner. Vi kom hjem med den smukkeste zobelsiameser løvevædderhan registreret med 93 point. Hun havde også den smukkeste zobelblå hun, som jeg virkelig gerne ville have haft med, men det måtte jeg desværre ikke.
Vores nye han fra Sverige kalder vi Ikaros. Han er så skøn og rolig. Han er helt fremme ved lågen for at blive nusset.
Den 24. marts satte vi Silke og Ikaros sammen, så nu håber jeg på løvevædderbabyer i slutningen af april. Jeg er desværre bange for, at hun er gået tom, men nu venter jeg og ser. Jeg regner med at parre Lea og/eller Flora i weekenden. Jeg har også helt glemt at fortælle, at jeg fik Flora lidt efter sommerferien. Jeg købte hende af Annika Foxby som ungdyr. Hun er rødgul/sort japaner, og jeg synes simpelthen ikke hun var til at stå for.
Nu har jeg altså 3 løvevædderhunner og 2 løvevædderhanner, så det bliver spændende med alle de unger, der forhåbentlig kommer her til sommer.
Måne blev 7 år i februar, og Ninus er lige blevet 8 år i april. De to hygger sig rigtig meget, og jeg håber, de bliver hængende flere år endnu.
Så er der lige Karla tilbage. Efter en periode med problemer med hendes nervøsitet er hun nu faldet helt til ro. Det er simpelthen så rart. Jeg var tæt på at give op, men heldigvis gjorde jeg det ikke, for nu har jeg en skøn og rolig kanin, der sidder ved lågen for at blive nusset, og som stiller sig på bagben, når hun skal ud af løbegården. Hun skal naturligvis aldrig have unger (specielt også fordi flere af hendes kuldsøskende har haft lignende problemer), men det er rart at se sin kanin være tryg og livlig.
Nu tror jeg ikke, jeg kan komme i tanke om andet at skrive. Jeg glæder mig bare til sommeren og til alle de unger, der forhåbentlig kommer.
Sommeren 2015 blev jeg student efter 3 gode år på Sankt Annæ Gymnasium. Det var en skøn tid, og jeg nød sommeren. Nu er jeg i gang med mit sabbatår, så i august måned startede jeg som studentermedhjælper på et patientrelateret forskningsprojekt på Rigshospitalet. Det er et super spændende job, hvor jeg har lært en del af at være ansat. Det er dog kun 1-2 dage om ugen, jeg er på Rigshospitalet, så derfor fik jeg i oktober 2015 et job som lærervikar på Måløvhøj Skole.
Det er også et helt fantastisk job, som jeg er virkelig glad for at have. Jeg fik kort tid efter ansættelsen tilbuddet om at undervise skolens 3. klasser fast i musik resten af skoleåret, og det takkede jeg ja til. Det har været utrolig sjovt, men til tider også lidt udfordrende. I oktober måned blev jeg også ansat som babysitter hos min fars venner. De har to små børn på 1 og 3 år, som jeg passer ca. 1-2 gange ugentligt efter at have arbejdet som vikar. I starten gik det ikke så godt, fordi den yngste havde meget nemt til tårer, men nu går det også forholdsvis problemfrit.
Jeg er i marts (for en måned siden) blevet ansat i et plantecenter i Valby, hvor jeg er hver anden weekend. Der arbejder jeg sammen med min veninde fra gymnasiet og min fars kæreste, hvilket er ret hyggeligt.
Så arbejde mangler jeg i hvert fald ikke noget af. Det er rart at få sparet sammen til studiet og til at flytte hjemmefra en dag i fremtiden.
Jeg regner med at starte på KU til sommer, men jeg er endnu ikke afklaret med, hvad jeg vil.
På kaninfronten er der også sket en del. Lige inden jeg blev student, fik vi hos min far to skønne løvevæddere hjem fra Brit Torp. En siameser blå hun og en isabella han. Begge var kælne og kontaktsøgende. Desværre skete det forfærdelige i februar 2016, at naboens hunde slap gennem indhegningen og gik amok på Lille-Skids bur. Han er røget ud af buret, og så ved vi ikke, hvad der er sket derfra. Der var intet blod eller pels, og da der var sne, kunne vi se hans spor i haven. Vi ledte hver dag i en uge og satte løbesedler op i området, men desværre uden held. Det var virkelig en trist episode, og han var en helt fantastisk kanin med det bedste temperament. Haven er nu blevet ekstra godt sikret, men vi får desværre aldrig vores kanin igen.
Vi besluttede noget tid efter at lede efter en ny løvevædderhan, men det var en del svære, end jeg havde regnet med. Der er stort set ingen løvevædderavlere i DK, og jeg skrev på forskellige grupper uden held. En dag fik jeg dog svar fra Rebecca Ærengren fra Jylland. Hun havde en blå han til salg, som var et par måneder gammel. Så jeg tog toget til Fredericia og hentede det lille myr. Det var dog ikke helt, som jeg havde håbet på. Han var meget skræmt og nervøs. Han er på ingen måde aggressiv, men det virker som om, han slet ikke har haft nok kontakt. I starten troede vi, det var fordi han var nervøs efter transporten, men eftersom det fortsatte i et par uger, kunne vi godt udelukke den ide. Han bliver i dag nusset og holdt hver dag, og vi er meget opmærksomme på at få ham gjort tryg ved os. Han er en rigtig sød kanin, men det er bare rigtig ærgerligt, at vi ikke fik det, vi havde regnet med. Det går dog hele tiden fremad, og jeg håber inderligt, at han bliver helt kælen og rolig. Vi har kaldt ham for Indigo på grund af den blå pelsfarve.
Jeg fik samtidig et svar fra Eva-Lena Klein fra Sverige, om at hun havde flere voksne løvevæddere til salg, så efter lidt overtalen kørte vi til Sverige og kiggede på kaniner. Vi kom hjem med den smukkeste zobelsiameser løvevædderhan registreret med 93 point. Hun havde også den smukkeste zobelblå hun, som jeg virkelig gerne ville have haft med, men det måtte jeg desværre ikke.
Vores nye han fra Sverige kalder vi Ikaros. Han er så skøn og rolig. Han er helt fremme ved lågen for at blive nusset.
Den 24. marts satte vi Silke og Ikaros sammen, så nu håber jeg på løvevædderbabyer i slutningen af april. Jeg er desværre bange for, at hun er gået tom, men nu venter jeg og ser. Jeg regner med at parre Lea og/eller Flora i weekenden. Jeg har også helt glemt at fortælle, at jeg fik Flora lidt efter sommerferien. Jeg købte hende af Annika Foxby som ungdyr. Hun er rødgul/sort japaner, og jeg synes simpelthen ikke hun var til at stå for.
Nu har jeg altså 3 løvevædderhunner og 2 løvevædderhanner, så det bliver spændende med alle de unger, der forhåbentlig kommer her til sommer.
Måne blev 7 år i februar, og Ninus er lige blevet 8 år i april. De to hygger sig rigtig meget, og jeg håber, de bliver hængende flere år endnu.
Så er der lige Karla tilbage. Efter en periode med problemer med hendes nervøsitet er hun nu faldet helt til ro. Det er simpelthen så rart. Jeg var tæt på at give op, men heldigvis gjorde jeg det ikke, for nu har jeg en skøn og rolig kanin, der sidder ved lågen for at blive nusset, og som stiller sig på bagben, når hun skal ud af løbegården. Hun skal naturligvis aldrig have unger (specielt også fordi flere af hendes kuldsøskende har haft lignende problemer), men det er rart at se sin kanin være tryg og livlig.
Nu tror jeg ikke, jeg kan komme i tanke om andet at skrive. Jeg glæder mig bare til sommeren og til alle de unger, der forhåbentlig kommer.