Så skete det - bloggen blev opdateret! Det er også halvandet år siden, den sidst blev opdateret, og jeg ved ikke, om der snart er læsere tilbage. Jeg fik dog alligevel lyst til at opdatere hjemmesiden lidt, nu hvor jeg har påskeferie.
Der er sket en del på halvandet år. Jeg fik afsluttet 2.g efter en rigtig god studietur til Athen og med en fysikeksamen. Jeg er nu godt i gang med 3.g, hvor jeg lige har afsluttet mine terminsprøver, så nu får jeg snart at se, hvordan det er gået. SRP fik jeg også klaret i december måned, og det er rart, at den nu er helt ude af verden. Tiden i gymnasiet er gået virkelig stærkt, og jeg synes ikke at have vænnet mig til tanken om, at det snart er slut. Jeg kan heller ikke finde ud af, om jeg synes, det er rart eller svært, at det snart er slut - måske er det nok begge dele. Hvad jeg skal bagefter må tiden vise. Jeg har læst en del om forskellige uddannelser og været til åbent hus arrangementer, men jeg synes bare, der er så meget spændende. Jeg tror nu nok, det ender med medicin, men forsikringsmatematik lyder også spændende, og det gør litteraturhistorie egentlig også. Jeg har heller ikke besluttet mig for, om jeg starter lige efter sommerferien. Jeg søger dog kvote 1 til sommer, og så tager jeg den derfra.
På kaninfronten er der også sket en del - både gode og dårlige ting. Tulle døde tilbage i februar 2014, da jeg gik i 2.g. Hun lå bare død den ene dag uden varsel. Det var trist at miste hende, men jeg havde stadig en del af hende i Nellie.
Kort tid efter kom der en ny beboer til stalden. Efter at have villet have en løvevædder og en japaner i længere tid, fik jeg begge dele i min nye kanin Funnys Ajru Akee (navnet irriterer mig stadig en smule). Hun bliver kaldt Lea herhjemme og er en blå/gul løvevædder. I starten var hun meget sky og forvirret i selen, men efter et par uger var hun blid som et lam og tillidsfuld. Jeg er meget glad for hende, og jeg håber på, at hun kan få et kuld eller to. Jeg har desværre kun startet 1 stævne med hende i let lige, som hun klarede bedre end forventet, da det var kort efter, jeg havde overtaget hende, men hun fik dog ikke pind. Hun elsker at hoppe i haven og har et fint tempo og en god stil, så jeg vil egentlig gerne mere ud med hende, men det er lettere sagt end gjort.
Lige inden sommerferien 2014 fik Signes Maniac unger. Jeg har også, lige siden jeg startede til kaninhop, ønsket mig en kanin fra Signe, så da jeg så billeder fra kuldet var jeg helt solgt. Der var 5 madagascar og en madagascar kappetegnet. Den kappetegnede viste sig at være en lille pige, og jeg fik reserveret hende og hentede hende, da sommerferien var ovre. Lille Karla (Springers Karla Carlis) kom dermed til stalden, og jeg er også rigtig glad for hende i dag, og hun er stadig så lille og fin.
Desværre mistede jeg både Kantarel og Nellie den samme dag i februar. Det var meget hårdt at komme ud til om morgenen. Kantarel havde over et stykke tid blevet mere træt og "gammeltynd", så jeg havde lidt regnet med, at det ville ske snart, men Nellies død kom bag på mig. De var begge søde og meget forskellige kaniner. Jeg vil savne dem begge. Kantarel var min første hopkanin, min Sjællandsmester og den rareste lille bamse. Nellie var fra mit første kuld, fyldt med energi og meget speciel. Jeg fik ingen unger efter hverken den ene eller den anden, og det ærgrer mig i dag, at jeg ikke fik lavet et kuld med Kantarel, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Nu er der kun fire kaniner tilbage: Ninus, Måne, Lea og Karla. Alle fire virker til at have det rigtig godt, og det håber jeg, de bliver ved med i lang tid. Ninus fyldte i dag 7 år, den gamle dreng, så han nød hele dagen i løbegården, fik klippet klør, rent bur og en masse guf og nus. De andre fik også nydt det gode vejr i løbegårdene, og de fik alle klippet klør og blev hoppet med. Det blev endda til, at jeg fik taget billeder af alle kaninerne, så jeg er faktisk lidt stolt af min indsats hos dem i dag.
Stævner har jeg ikke været til i et år, tror jeg det er. Jeg savner det lidt, men samtidig kunne jeg mærke til de sidste par stævner, at der simpelthen er kommet så mange nye (og yngre) hoppere, som jeg ikke kender (og til dels ikke "orker" at lære at kende). Jeg har lige betalt mit kontingent til foreningen, og jeg vil i bund og grund gerne starte til et par stævner i ny og næ, men nu har jeg også kun Lea og Måne at starte med i let. Karla har jeg ikke fået trænet ordentligt op, men det kan være, det kommer. Jeg ved derfor ikke, hvad der præcist kommer til at ske, men jeg håber det bliver godt.
Jeg tror ikke, der er mere tilbage at sige, udover at jeg håber, I alle (hvem det så end er) nyder påsken.